Aktivteter og events

Hvad-for-en-fisk ?

Søndag d. 1/8, 15/8 og 29/8 kl. 12-14

Gratis uden tilmelding

Hvad-for-en-fisk ?

En gennemgang af fiskens anatomi og tilpasning

Kom forbi havnen og kom helt tæt på fisken. Der vil være mulighed for at se hvordan en fisk ser ud inden i, og stille spørgsmål. Hvorfor har fisken skæl, kan den se under vand og hvorfor drukner den ikke? 

Vores blå biolog vil stå klar foran det lille udstillingshus “Tangloppen” med dissektionsudstyr og fisk. Derudover vil der være mulighed for at gå på opdagelse i udstillingen og på platformen.

Vilde urter – Aftengåtur

19. Juli – Tilmelding
9. August – Tilmelding

kl. 20-21:30

Gratis med tilmelding 

Vilde urter – Aftengåtur i Kællingehaven

Kom med når Roskilde Oplevelseshavn inviterer på en hyggelig gåtur i Kællingehaven hvor vi blandt andet finder spiselige urter og nyder aftenens naturlyde.

Vi mødes ved Tangloppen og går derefter ud i Kællingehaven og tilbage igen. Vi tager kikkerter med, og ser på fuglelivet, samler urter og prøver at finde lidt indre ro. Vores naturguide vil vise jer nogle af de spiselige emner der findes her i bunden af Roskilde Fjord, samt tale om god færdsel i naturen.

Vi glæder os til en hyggelig aften

Arrangementet har deltager begrænsning og kræver tilmelding.

Arrangeret af Roskilde Oplevelseshavn i forbindelse med Vores Natur

Mjød og vilde urter

2. Juli 2021 – kl. 15:00-20:00

Gratis uden tilmelding

Smag på de vilde planter – når de er gæret med honning

De vilde planter er et rent skatkammer, når mjødbryggeren Karin Sloth fra Snoremark skal hente inspiration til sine forskellige varianter af mjød.
 
Op gennem historien har der altid indgået en eller flere bitterurter og frugter i nordens vin, som man med rette kan kalde mjød – og flere af dem vokser i Kællingehaven, hvor Karin også har sanket urter til sin produktion på det lokale mjødbryggeri Snoremark.
Arrangementet byder på en tur ud i kællinghaven hvor Roskilde Oplevelseshavns formidlere står klar til at fortælle om urterne og vise jer exemplarer på dem som vokser i Kællingehaven.
Ved Tangloppen stiller Snoremark op med smagsprøver på mjødvarianter, der er brygget på nogle af de urter, man kan finde i Kællingehaven. Måske kan man få inspiration til selv at komme i gang med at anvende de mange spændende urter fra naturen.
 
Der er gratis adgang. 

Nat i Naturen

8. Maj 2021 – kl. 20:00-22:00

Gratis med tilmelding på

Nat i Naturen – Roskilde Oplevelseshavn

Roskilde oplevelseshavn byder velkommen til et arrangement støttet af Nat i Naturen, i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land.

Arrangementet starter kl 20, hvor du får udleveret en lommelygte, en tourguide og lidt sødt til bålet. Aftenens vært vil derefter sende dig og din familie ud på en fjordrejse hvor I med lys og sanser kan undersøge fjorden ved aftentide. Undervejs vil i møde vores fantastiske fortællere som har pakket rygsækken med gode historier. I kan opleve fjordens krible krable liv, og hvis i er heldige møde en flagermus. Fjordens lyde vil præge stilheden, og hvem ved, måske du kan høre lærkens trille eller lytte til solsortens flotte melodier.

Vi tænder bål og lys på havepromenaden, hvor det vil være muligt, at lave sin egen krabbefiskerstang og smage på fjordens lækkerier. Alt sammen i fælleskab med dine nærmeste og foreningen Roskilde Oplevelseshavn.

Arrangementet starter kl 20, men der vil være mulighed for at komme dryssende så vi ikke stimler for mange sammen.

Vi glæder os meget til at se jer, til et hyggelig arrangement i aftenssolens skær og håber på vejret holder.