Zostera marina
Ålegræs – også kaldet bændeltang – er fjordens vigtigste bundplante. Den indgår i fødekæden for en lang række arter. Svaner og pibeænder æder primært de grønne blade, Mens gråænder foretrækker frøene. Mange fisk og bunddyr lever også i ålegræsskovene i fjorden.
Fakta:
- Højde op til 120 cm
- Ålegræs blomstre under vandoverfladen
Vidste du at… ålegræs bruges til tangtage på Læsø.
Ålegræs er afhængig af sollys, og dets udbredelse afhænger derfor af sigtdybden (hvor klart vandet er og hvor langt solens lys kan nå ned i vandet). I Roskilde Fjord vokser det ned til 2-3 meters dybde, men efterhånden som vandkvaliteten bliver bedre, kan ålegræsset brede sig ud på dybere vand. Det er dog en langvarig proces, for bare et enkelt år med dårlig sigtedybde, kan udrydde store områder med ålegræs. Da ålegræsset primært breder sig ved hjælp af jordstængler i den bløde bund, kan det tage lang tid at retablere de ødelagte områder. De tætteste bede med ålegræs findes på 1-2 meter vand. Disse områder fungerer som fældepladser for knopsvanerne, som her har let adgang til rigelig føde, når de skal danne nye svingfjer efter fældningen af de gamle. I områder uden strøm er ålegræsset ofte tæt begroet med alger, men på stærke strømsteder er begroningen minimal.
Ålegræsset er med til at øge vandets klarhed fordi det holder bundmaterialet fast på bunden og fremmer bundfældning af partikler i vandet. Med klart vand er der bedre lysforhold til gavn for ålegræsset selv og andre planter og dyr, der lever i ålegræsengene.
Ålegræsset er hjemsted for et rigt dyreliv med bl.a. krabber, snegle, muslinger og fisk og fungerer også som et vigtigt opvækstområde for fiskeyngel.
Hvis ålegræsset forsvinder, har det store konsekvenser for områdets dyreliv. Ålegræs spiller også en positiv rolle for klimaet og havmiljøet. Planterne optager og tilbageholder betydelige mængder C02 og binder store mængder kvælstof og fosfor.
Du kan læse mere her: