Udgivet i af

Alk på besøg – En sjælden gæst

Sidste år i november besøgte 3 lomvier Roskilde havn. I år er det dens nære slægtning alken, der svømmer rundt i havnen og mæsker sig med hundestejler. Alken er ikke rapporteret fra Roskilde Havn de seneste 50 år.

Alken kan minde om en pingvin, selv om de ikke er i direkte familie, og ligesom pingvinen er den en fantastisk dygtig dykker, der svømmer ned til 30-40m dybde ved at bruge sine vinger. Der er tale om såkaldt konvergent evolution, hvor organismer med samme levevis udvikler sig, så de minder om hinanden.

Alken yngler ligesom lomvien i Danmark kun på Græsholmen ved Christiansø med ca. 1300 par, og nu også enkelte par på klippesiderne ved Hammeren på Nordbornholm. Den lever hovedsagelig af små stimefisk som sild og tobiser og længere mod nord er lodden vigtig føde.

Den alk, der nu er i havnen, er dog næppe fra Bornholm.  Der yngler ca 700.000 alke i Nordatlanten og ca. halvdelen af dem trækker ned og overvintrer i Kattegat. Det er nok en af dem, der har forvildet sig ind i Roskilde Fjord.

Hvorfor er der alk i havnen i år?

Det er svært at svare på, men sult på grund af klimaændringer kan være årsagen.

Opvarmning af havvandet medfører tilbagegang af vandlopper, som netop er føde for de små stimefisk som sild, lodde og tobis. Sulten gør så, at alkene bliver mindre sky og søger ind i mere beskyttet vand som fjorde og havne, hvor der føde i form af f.eks. hundestejler.

Alk eller lomvie?

De to arter minder meget om hinanden, de går i kjole og hvidt, sort ryg og hvid bug, men lomvien har et langt og slankt næb, hvor alkens er højt og noget kortere. Det er dog ikke så tydeligt på vores alk, da det er en ung fugl, hvor næbbet ikke er fuldt udvokset.

Udgivet i af

To nye krabberarter i Roskilde Fjord

For første gang er to nye arter af invasive krabber fra Asien fundet i Roskilde Fjord.

Skrevet af: Maria Kristina Holst Palner, havbiolog og naturformidler i Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Oplevelseshavn

Roskilde fjord er et af de mest artsrige fjordsystemer i Danmark. Her lever både ferskvandsarter som gedde og aborre og saltvandsarter som torsk og søstjerner.

 Ind imellem kommer nye arter til. Nogle gange er det en dejlig nyhed, hvis det fx er arter, der før har været mange af i fjorden, som igen vender tilbage. Andre gange er det en knap så god nyhed, hvis arterne kan påvirke økosystemet og være direkte til fare for nogle af de hjemmehørende arter. Da taler man om en invasivart, altså en art, som ikke har været her før, og som ikke burde være her.

Invasive arter som disse kommer oftest til Danmarks have som larver med havstrømme eller med ballastvand fra store skibe.

Fjerdeklasses-elever finder ny krabbe

I begyndelsen af oktober havde jeg to fjerdeklasser på tur som en del af Nationalpark Skjoldungernes Lands store undervisningsindsats, Bliv Skjoldunge. Eleverne skulle undersøge livet i Roskilde Fjord og høre om stenrev og fjordens levesteder.

Iklædt vaders, redningsveste og net var elevernes opgave at finde så mange forskellige arter fra fjorden som muligt. Pludselig råbte en gruppe, at de havde fundet en lille krabbe.

Som marinbiolog og naturformidler kunne jeg hurtigt se, at krabben ikke var en ganske almindelig strandkrabbe, som findes i hobevis i fjorden. Skjoldet var anderledes, mere firkantet, men krabben var så lille, at det var svært at artsbestemme den på stedet.

Til elevernes store undren tog jeg derfor krabben med hjem under stereoluppen. Da stod det klart, at denne art var anderledes og ny. Jeg kontaktede Helle Buur, som er akademisk medarbejder ved Ecoscience, Marin diversitet og eksperimentel økologi på Aarhus Universitet, og hun blev næsten lige så begejstret som mig, da hun hørte om fundet.

Krabben kom i Ethanol og videre til Helle i Aarhus, og efter at have nærstuderet det lille kræ, var Helle overbevist om, at det var en Asiatisk Strandkrabbe, og altså en invasiv art i Danmark, som bør bekæmpes. Fundet blev registreret i den nye Nationale Artsportal Arter, som har til formål at kortlægge Danmarks biodiversitet.

Endnu en ukendt krabbe

En uge senere var jeg igen på tur med en fjerdeklasse fra Frederikssund kommune. Jeg fortalte eleverne om den lille krabbe, vi fandt ugen før, og gav dem til opgave at råbe højt, hvis de fandt en krabbe.

Så satte jagten ind. De fleste fangede kæmpestore hesterejer, de største lige så lange og brede som min pegefinger og med røde øjne, der næsten gør dem lidt uhyggelige at se på. At de også kan hoppe, får ofte eleverne til at hvine.

Pludselig råbte en dreng højt. Det, han havde fundet, var ikke den levende krabbe, men dens ydre skelet. Krabber har deres skelet uden på kroppen, og når krabben vokser, må den skifte skelet. Derfor finder man mange krabbeskeletter på de danske strande.

Alligevel var det tydeligt, at også denne krabbe var særlig. Skjoldet var 1,5 centimeter i diameter, og dermed langt større end krabben fra sidste uge, men krabben var hverken en Asiatisk Strandkrabbe eller en Almindelig Dansk Strandkrabbe, det var derimod en Pensel Klippekrabbe. Hannerne har hår på deres to forreste ben, kløerne. Den har stadig det firkantede skjold, og øjnene sidder i hver sit hjørne af skjoldet, hvor vores strandkrabbe har øjnene mere på midten.

Vigtig viden

At disse to nye krabbearter er udbredt i Roskilde Fjord, er yderst vigtig viden. De to arter er invasive. De kommer fra Asien, og kan begge potentielt påvirke vores miljø her i Danmark.

Begge krabbe-arter har en høj tilpasnings- og forplantningsevne. Det betyder, at de kan sprede sig hurtigt, og det er oftest bekymrende. Flere steder er man begyndt at se krabberne i ret stort antal, blandt andet i Vadehavet, det Sydfynske Øhav og Østersøen. Når deres bestand vokser, kan de påvirke vores hjemmehørende krabbeart, men også skade fx vores muslinger.

De nye krabber kan dog også få en positiv effekt, fx for vores bestande af torsk, som æder krabber. Vi ved det ikke endnu, for vi har endnu ikke nok viden. Indtil videre er anbefalingen fra Miljøstyrelsen, at de bør bekæmpes.

Tag på krabbe-safari

Du kan selv tage til Roskilde Fjord og kigge efter de nye krabbearter. En god tommelfingerregel er at kigge på krabbens skjold. Forskellen er tydelig, hvis du ved, hvad du skal kigge efter.

Skjoldet på vores hjemmehørende Strandkrabbe er formet som en diamant eller trapez. Den er meget bred foran og bliver smallere bagud på skjoldet. Øjnene sidder tæt og ret centralt foran. Derudover har den fem takker på skjoldet bag ved øjnene.

Både den Asiatiske Strandkrabbe og Pensel Klippekrabben har et mere firkantet skjold, og øjnene er placeret i hjørnerne. Derudover har de tre takker på skjoldet bag ved øjnene.

Hvis du er i tvivl om hvilken art, du har fundet, kan du tage billeder af krabben fra forskellige vinkler og også gerne et billede af, hvor den er fundet. I appen ”Arter” eller ”Naturbasen” kan du relativt nemt uploade billederne og derefter modtage bud på, hvilken art, det er.

God tur!

Udgivet i af

Fulgetur var en succes

Formidlerkorpset på fugletur til fjords

Vores Miljø- og formidlingsbåd, Kutlingen, er nu halvvejs igennem sin første sæson som turbåd i Roskilde. Og den har efterhånden prøvet lidt af hvert, lige fra hornfisketure til ture med børn i alderen 5-6 år og voksne sårbare.

I går gik turen til fjords med det formål, at observerer fjordens fugle. Yngle- og restefuglende i Roskilde Fjord, har dannet grundlaget til, hvorfor området er udpeget til Natura 2000 område, fuglereservat og senest Nationalpark. Og turen til fjords var en stor succes. Vi havde besøg af Per Frydenlund fra DOF Roskilde, som fortalte levende om de forskellige arter, samt hvordan udviklingen har været de sidste mange år. 

Turen var støttet af Nationalpark Skjoldungernes Land og Aage V. Jensens Naturfond

Kutlingen er støttet af Roskilde Kommune, Nationalpark Skjoldungernes Land og Friluftsrådet.

Læs mere om vores båden her: Kutlingen.dk

Udgivet i af

En sjælden gæst besøger Roskilde Havn

Lomvier – Nordens pingviner

Roskilde Havn har i denne tid et sjældent besøg af lomvier. De ligger i disse dage omkring havnebassinet og kan let ses med det blotte øje.

Nordens pingvin

Lomvien kan minde om en pingvin, selv om de ikke er i direkte familie, og ligesom pingvinen er den en dygtig dykker, der svømmer ved at bruge sine vinger under vandet. Der er tale om såkaldt konvergent evolution, hvor organismer med samme levevis udvikler sig, så de minder om hinanden.

Lomvien yngler i Danmark kun på Græsholmen ved Christiansø med ca. 2000 par, og enkelte par yngler nu også på klippesiderne ved Hammeren på Nordbornholm. Den lever hovedsagelig af små stimefisk som sild og tobiser og længere mod nord er lodden vigtig føde. De lomvier, som overvintrer i danske farvande, kommer hovedsagelig fra England og Norge.

Hvorfor er der lomvier i havnen i år?

Det er svært at svare på, men der er fundet døde lomvier i dårlig foderstand flere steder i år, så sult kan være årsagen. I 2007 var der massedød af lomvier, hvor man mener, at det skyldtes mangel på fødefisk, måske på grund af menneskeskabte klimaændringer.

Forklaringen er, at opvarmning af havvandet medfører tilbagegang af vandlopper, som netop er føde for de små stimefisk som sild, lodde og tobis. Sulten gør så, at lomvierne bliver mindre sky og søger ind i mere beskyttet vand som fjorde og havne.

Århus Universitet søger nu at finde en forklaring på de døde lomvier ved at undersøge fugle, de har fået tilsendt

Da tre blev til to

Desværre mødte havnens personale ind til en trist nyhed torsdag morgen. Den ene fugl var meget sløj, og døde desværre inden man nåede at få den indfanget. Vi ved desværre ikke meget om hvorfor fuglen døde, men fødevarestyrelsen har noteret det i forhold til den voksende fugleinfluenza. Vi håber på at de to andre kan klare sig bedre inden de skal videre, og i den tid vi har dem, kan vi nyde synet af de flotte gæster.

Mere information om lomvien kan findes via:

Udgivet i af

Affaldsfrifjord 21.04.21

Affaldsindsamling – Affaldsfrifjord 2021

Søndag d. 18. April, blev dagen hvor vi for alvor satte gang i projekt Affaldsfrifjord. Dagen startede i høj sol, med godt humør på havnepromenaden hvor over 50 havde meldt sig til at samle affald ind langs havnen, i Kællingehaven og på den anden side af Vikingeskibsmuseet. Alle aldre var repræsenteret og vi fik i alt samlet 21 Kg. affald ind. I år var bunken præget af mundbind, flamingo, og cigarretskoder som altid har været et stort problem i de områder hvor folk færdes ofte. 

Foreningen Grønne Gymnasier var med som frivillige på dagen, og stod for at sende folk afsted med grabber og poser. Grønne Gymnasier er et relativt nystartet initiativ, med fokus på at få gymnasierne med i en grøn bølge, om at fremme den grønne omstilling lokalt på deres eget område. Det er planen at gymnasierne kan komme med i en grøn flag ordning, hvis de kan efterfølge forskellige krav om grøn omstilling.

I år havde vi også besøg af Julia og Thomas fra Roskilde Museum. De er igang med at udtænke setuppet til en ny udstilling om Roskildes affaldshistorie og nutidsproblematik. Derfor var de på besøg for at udplukke en del af det affald som blev samlet op på turen. Rigtig mange hjalp til med at få sorteret de mangle smådele fra, så ROMU gik hjem med mere affald end de havde planlagt fra start.

Dagen sluttede med en hotdog eller en softice fra Havnekiosken som altid er med på at give en hånd med til vores arrangementer. Vi håber at gentage succesen til september, og glæder os til vi forhåbentligt må være endnu flere sammen om en god sag. 

Affaldsfrifjord er et projektsamarbejde mellem Nationalpark Skjoldungernes Land, Roskilde Oplevelseshavn, Lejre- og Roskilde Kommune. Samt en masse frivillige torvholdere som gør, at vi kan stille op med flere event langs med fjorden hvert år. Læs mere om projektet på Affaldsfrifjord.dk

– Maria Kristina Holst Palner

Udgivet i af

Frivillige søges

Frivillige søges til at løfte fremtidens projekter i ROH –  Økonomi/Regnskab, Naturens urter og planter samt daglig drift.

Foreningen Roskilde Oplevelseshavn har en vision om at skabe stabilitet og en solid base for fremtidens aktiviteter på havnen og i ROH regi. I den forbindelse søger vi frivillige som har lyst og tid til at være en del af denne udvikling, og som kan bidrage med arbejdsomhed, engagement og gode idéer. 

Har DU tid og lyst til at være en del af et hold med entusiaster, som brænder for vores oplevelseshavn og ønsker DU at være med til at skabe gode oplevelser for havnens gæster og samtidig bidrage til at havnen kan blomstre? Så er det måske dig vi leder efter!

Lige nu har vi særligt brug for at styrke 3 områder.  

1: Økonomi og regnskabsområdet

Vi leder pt. efter frivillige til at hjælpe med vores regnskabs- og økonomiopgaver. Da Roskilde Oplevelseshavn har planerne om at indgå i flere og mere omfattende økonomiske projekter i fremtiden, har vi brug for hjælp til at holde overblikket. Arbejdet indebærer momsindberetning, opsætning af regnskab og budget samt administration af de få lønninger vi har. Arbejdets omfang varierer i perioder, men da vi stadig er en mindre forening er arbejdsbyrden begrænset.

2: Naturen som spisekammer

Samtidig leder vi også efter frivilllige som er velbevandret i naturens spisekammer. Vi oplever en stor efterspørgsel på sanketure langs kysten, hvor vi gerne vil inddrage muslinger og tang også. Vi har brug for frivillige som har lyst til at være med til at opbygge vores plantekundskaber, og være med til at udvikle sanketure.

3. Drift i form af at åbne og lukke vores udstillingshus.

Vi har brug for frivillige som har lyst til at hjælpe med at holde vores udstillingshus åbent om dagen og lukket om natten. Dette indebær helt simpelt at melde sig på nogle dage hvor man har lyst til at åbne og lukke dørene indtil vi får et mere automatisk system. 

Derudover, vil vi altid gerne have dig med på holdet, hvis du har tid og lyst. Kontakt vores formand Maria Kristina Holst Palner, hvis du kan se dig selv i én af disse opgaver, eller hvis du bare har lyst til at bidrage med lige præcis det, som du kan! Skriv til: maria@roskildeoplevelseshavn.dk, eller ring i hverdage mellem 9-14 på tlf.: 28715247

Udgivet i af

Roskilde Oplevelseshavn og ROLK går sammen i nyt projekt

Ny formidlingsplatform skal danne base for nye fjordoplevelser. I et samarbejde med ROLK har vi ansøgt om midler til at skabe en ny formidlingsbase.

Formidlingsskibet har allerede fået et navn ”Kutlingen” og bliver gennem Roskilde Oplevelseshavn et tilbud til bl.a. institutioner og skoler, om en ny og anderledes base for indlæring og oplevelser. 

Med Kutlingen vil vi kunne sejle ud og tage prøver af fjordmiljøet, og derefter undersøge dem nærmere i vores fastlandslaboratorium.

Man vil kunne tage ud og fiske, se på fugle eller komme helt tæt på fjordens smådyr ved at bringe akvarier og net med ud. Dette vil kunne foregå sammen med en naturformidler som kan gøre oplevelsen mere nærværende og levende for bådens gæster. ROLK har fokus på lystfiskeri og har særligt planer om ture for deres unge afdeling. Her vil de yngste lystfiskere kunne tage ud og få hjælp og assistance til at lære eller blive bedre til at fiske. Der vil samtidig foregå en formidling af hvordan vi passer på økosystemet.

Denne soldrevne aluminiums båd har en lav miljømæssig belastning, og er med sine lave dybdegang godkendt og velegnet til sejlads i hele Roskilde Fjord for grupper på op til 12 personer. Vi ønsker at ramme en bred gruppe af mennesker med det formål at skabe oplevelser, undervisning og relation til fjordens miljø, natur og historie. 

Båden har allerede skabt stor interesse og opbakning hos både Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Kommune.

Inspirationen til dette nye projekt kommer fra Skoleskibet Ry

Udgivet i af

Fuglefodring og samarbejde med lokalt plejecenter

Roskilde Oplevelseshavn  formidler om fjordens natur og miljø. Vi samarbejder med de lokale institutioner, skoler og borgere, så vi i fællesskab kan få nogle gode oplevelser, samtidig med
at vi passer på vores dyr og natur. Et vigtigt område er bl.a. fjordens fugle og især ænder og svaner,
prøver vi at gøre en indsats for. Vi oplyser hvad de spiser i naturen og hvad man kan fodre med, hvis man gerne vil tæt på ænderne, ved havn, søer og pladser.
Dette foder ligger i vores oplevelseshus på havnen, men pga corona nedlukning kan borgerne ikke fodre pt.  Sct. Jørgenbjerg Plejecenter har kontaktet os og bestilt vores foder, så de kan fodre deres ænder
ved den lille sø foran centret. Det blev vi rigtig glade for, da vi jo ved, at beboerne ikke kan komme ud pt. Vi håber der er andre plejecentre og bosteder, der vil gøre det samme, så vi kan hjælpe hinanden og
naturen i denne særlige tid. 
“Vi ønsker rigtig god fornøjelse med fugleaktiviteten” – Pia Rangan

Udgivet i af

Roskilde kommune støtter frivillige

I slutningen af november fik vi den glædelige nyhed i ROH, at Roskilde kommunes Start- og udviklingspulje har bevilliget 22.000 Kr. til opstart af et hold frivillige som skal være med til at styrke Roskilde Oplevelseshavn. Vi er meget glade og super stolte over at have modtaget denne støtte, og har allerede nu begyndt at skabe rammerne og se muligheder. Vi har allerede fået 5 skønne ildsjæle med på holdet, der med hver deres baggrund kan styrke vores arbejde som forening. I disse coronatider har vi ikke mulighed for, at lave arrangementer og oplevelser i samme grad som vi gerne vil, så vi glæder os meget til en ny sæson med friske kræfter og flere tiltag, som forhåbentligt vil kunne holde os aktive for jer derude på trods af pandemi. Vi siger velkommen til Jørgen Hansen, Hans-Erik Germuth, Yvonne Olsen og Katrine Landerskov som bringer vores team op på 7 personer. Er du nysgerrig på det at være frivillig i Roskilde Oplevelseshavn, så kontakt os gerne for mere information på info@roskildeoplevelseshavn.dk