Sild

Clupea harengus

Nogle af sildene i Roskilde Fjord tilhører en lokal sildestamme der har levet hele deres liv i fjorden. De tilhører arten Atlantisk sild og lever på fjordens dybeste steder blandt andet tæt på Ringøen og ved det dybe Hestehul i nærheden af Herslev.

Sild

Fakta:

  • Antal æg: 20.000-150.000 æg (afhængigt af stamme)
  • Levetid (max): 22 år

Viste du at … indtil midten af 1800 tallet var salte sild en fast del af danskeres morgenmad? Der var mange sild, så den var let at fange, og billig at købe. Nogen steder spiste man også stegte sild med syltetøj.

Få sildelarver bliver voksne
Silden gyder på lavere vand, ofte på tang og ålegræs.
Efter 10-20 dage klækker æggene til 7-9 mm små larver. De lever livet farligt. Forskere regner med, at 99 % af alle larver dør kort tid efter klækningen.

Du kan læse mere her: