Ålekvabbe

Zoarces viviparus

Ålekvabben lever hele livet i tangskovene på det lave vand i Roskilde Fjord. Bestanden af ålekvabber er gået tilbage de senere år. Både i Roskilde Fjord og andre steder. Kællingehaven lige nord for Roskilde havn har fået navn efter ålekvabben. Her var en tæt bestand af ålekvabber, deri gamle dage kaldt ålekællinger og man troede at ålekvabben var hunålen . Men der foreligger mange sjove historier om området.

Fakta:

Levetid max 10 år
Vægt: Op til 500 gram

Vidste du at…Mange fiskere anså ålekvabben for at være for mærkelig til at spise, måske fordi den er slimet, har grønne ben og føder levende unger?

Føder levende unger
Ålekvabben er en af de meget få fisk, der føder levende unger. Ålekvabberne parrer sig i august og september. Hunnen er drægtige i ca. 4 måneder. I drægtighedsperioden forvandler de små fiskelarver i æggene sig til små ålekvabber i moderens bug. Man har aldrig helt kunnet forstå, hvordan ungerne får ilt og næring under forvandlingen hos moderen, men i 2007 fandt en forsker fra DTU Aqua ud af, at ålekvabberne har nogle indre udposninger, en form for dievorter, som ungerne dier på. Ud over at give ungerne mad, overfører dievorterne også ilt fra moderen til ungerne. En ålekvabbe kan føde fra 10 til 400 unger.

Ålekvabben lever af små snegle, myggelarver, små krebsdyr og fiskeyngel.

Ålekvabben er slimet
Ålekvabbens skind er meget slimet, og dens skæl er små.
Ålekvabben bliver særligt spist af rovfisk og skarver.