Sprattus sprattus
Brislingen spiller en vigtig rolle i fødekæden i fjorden som et eftertragtet bytte for mange rovfisk og fugle. Brislingen lever primært frit i vandet i fjordens bredninger på lidt dybere vand.
- Størrelse: 10 – 14 cm
”Vidste du at… .”Benfri sild” på glas ofte er brislinger? De bliver tit brugt på toppen af wienersnitsel.
Brislingen ligner en lille sild
Brisling er en lille sølvblank fisk, som meget ligner en almindelig sild, men den bliver ikke helt så stor. Den tydeligste forskel på sild og brisling finder man på undersiden af fisken (bugen). Her er små skarpe skæl på en brisling.
Brislingen lever hovedsageligt nær kysten og er en såkaldt pelagisk stimefisk. Det vil sige, at den svømmer rundt i store stimer i vandsøjlen, ofte sammen med unge sild af samme størrelse. Om dagen står fiskene typisk nær bunden, men stimerne opløses ofte om natten, hvor fiskene står mere spredt oppe i vandet.
Brislingerne tolererer store udsving i vandets temperatur og saltholdighed, og menes også at være relativt tolerant overfor lavt iltindhold.
Brisling spiser blandt andet vandlopper, små dyreplankton og fiskeæg.
Du kan læse mere her: