Bunddyr

Her kan du læse mere om nogle af de vigtigste bunddyr i Roskilde Fjord. Nogle af dem kan du se i Roskilde Oplevelseshavns akvarier eller i hyttefadene på formidlingsplatformen foran Tangloppen på Roskilde havn.

Bunddyr er typisk dyr uden rygrad. Nogle af disse dyr er beskyttet af en skal, som muslinger og snegle, eller af et udvendigt skelet, som krabber og rejer. Muslinger og snegle vokser med deres skal, mens krabber og rejer skifter skal efterhånden som de vokser.