Kom og smag på muslinger

KOM OG SMAG PÅ BLÅMUSLINGER - DET ER BÅDE SUNDT OG RIGTIG GODT FOR MILJØET. DU VIL OGSÅ KUNNE HØRE OM FJORDHAVEN OG HVAD ROSKILDE OPLEVELSESHAVN KAN OG GØR FOR FJORDENS MILJØ.

Roskilde Danhostel og Fjordhaven afholder et arrangement, hvor du kan høre om den fascinerende muslingedyrkning og om miljøet og dyrelivet i fjorden.

Hans Germuth fortæller om projekt Fjordhaven, hvor der gennem 2 år i et fællesskab har været dyrket blåmuslinger. Kom og hør om visionerne for Fjordhaven, der skal blive til Roskildes maritime nyttehave med etablering af en egentlig bølgemark.

Maria Palner fra Roskilde Oplevelseshavn kommer og fortæller om fjordens liv og nogle af de aktiviteter, der finder sted, som skal være med til at skabe et bedre miljø.

Inden aftenens foredrag vil der være smagsprøver på forskellige varme og kolde tilberedninger af friske blåmuslinger samt lidt godt brød.

Kommer du kl. 18.30 kan du se, hvordan vi ryger muslingerne på arealet uden for vandrerhjemmet.

Roskilde Vandrerhjem sælger vin, øl og vand.

Pris for deltagelse i arrangementet: 50 kr.

Blåmuslinger

Kom glad og deltag i arrangementet

Køb billet til arrangement her