Anas Penelope
Pibeanden er en af de mest iøjefaldende andefugle i Roskilde Fjord. Den kommer hertil for at raste i efteråret og igen i det tidlige forår.
Pibeanden er let at genkende på andrikkens rødbrune hoved, hvidgule pande, rosafarvede bryst og grå næb med sort spids. Hunnen er brunmønstret og ligner mange andre andefugle. Pibeanden er planteæder og lever af ålegræs, men du kan også se den græsse på strandenge.
Vidste du at… Pibeanden yngler meget sjældent i Danmark, men har gjort det på Eskildsø i Roskilde Fjord.
Navnet kommer af andens sjove, pibende kald. Jægere
kalder også pibeanden for brunnakke.
Der kan ses over 7000 pibeænder ved fjorden i oktober måned. I januar er antallet på under 700.