Ulva lactuca
Søsalt er en forureningsindikator, hvilket betyder at der typisk er store mængder søsalat hvis vandet indeholder for mange næringsstoffer. Vandet i Roskilde fjord er blevet renere hen over de sidste 10 år, og derfor ser vi i perioder mindre søsalat end tidligere. Dog variere det meget alt afhængigt af hvor i fjorden man befinder sig. Det renere fjordvand skyldes bl.a. at spildevand fra husholdningerne langs fjorden nu bliver renset bedre, så der bliver udledt mindre fosfat og næringsstoffer i dag.
Fakta:
- Søsalat kan blive op til en kvadratmeter
- Søsalat er en grønalge
Vidste du at … Man udvinder det orange farvestof ’astaxanthin’ af søsalat, som bruges til at give havbrugslaks den røde laksefarve.
Søsalat vokser ekstremt hurtigt, og kan fordoble sin egen vægt på blot to-tre dage. Søsalat kan spises af både mennesker og dyr. For eksempel bliver søsalat spist som salat. Nogle putter den i supper, mens andre bager den med i brød. Du kan kende søsalat på den grønne farve og den salatlignende form. Søsalat kan både gro på sten og fritflydende i vandet. Den frit flydende version kan udvikle sig til kæmpe blade på op til en kvadratmeter, mens den sjældent bliver mere end 20 cm lang, når den vokser på sten.
Du kan læse mere her: