Tang spiller en meget vigtig rolle i fjordens økosystem både for fjordens dyreliv og vandkvalitet. Tang som også kaldes for makroalger (Store alger), findes i rød, grøn og brun og har forskellige former, det minder mest af alt om de planter vi har på landjorden. Under overfladen skaber tangplanterne gode levesteder for fjordens mindste dyr. Tang laver ilt og optager næring, der er med til at gøre vandet i fjorden mere klart. Dette skaber grundlag for et mere mangfoldigt liv i fjorden.
Både makroalgerne, mikroalgerne og planterne på landjorden, laver fotosyntese. Det kaldes det der sker, når tang og planter optager sollys, vand, næring og CO2 og forvandler det til Ilt som frigives til vandet og luften. Lidt under halvdelen af den ilt vi indånder, stammer fra alger i havene og fjordene. Tang og mikroalger bruger også nærringstoffer fra vandet til at vokse.
Mange tangarter er spiselige og bruges i fødevareindustrien, til at regulerer konsistensen af blandt andet is, kakaomælk og meget andet. Derudover bruger vi tang i produktionen af dyrefoder, og det tyder på at køer der spiser foder lavet på alger, prutter færre drivhusgasser som Metan og CO2 ud igen.
Du kan læse mere om tang her: