Vinterens fugle
I vintermånederne samles mange fugle i de beskyttede lavvandede områder omkring Roskilde Havn, de kommer fra både øst og nord for at holde hvil på trækket eller overvintre.
Inde i selve havnen er der hele året gråænder og knopsvaner, der nyder godt af det foder, mange af havnens gæster smider til dem. Husk, at der skal fodres på land, og at du kan købe små poser med velegnet foder i Tangloppen. I vintermånederne er der også troldænder og blishøns at finde inde i havnen. Blishønsene holder til på det helt lave vand, hvor de kan æde vandplanter og blåmuslinger. De dykker meget dårligt, og foretrækker derfor planter, der flyder på overfladen. Blishønsene ligger i store flokke i fjorden til engang i marts, hvor de forsvinder til deres ynglesteder. I yngleperioden bliver de meget aggressive overfor både andre blishøns og andre fugle.
Troldanden er nem at kende på sin flotte ”frisure”. Stort set hele vinteren kan man spotte den fra moleområdet lige før Kællingehaven, hvor den holder til i mindre flokke. Den store overraskelse gemmer sig i Store Kattinge Sø, hvor flokke på op til 20000 troldænder tilbringer dagen. Omkring en time efter solnedgang letter hele flokken for at søge føde i fjorden, og det er dette spektakulære syn, som de lokale ornitologer kalder for sort måne. Hele natten igennem mæsker de sig så med snegle og muslinger i fjorden, indtil de før solopgang flyver tilbage til søen igen.
En anden flot and, der kan ses i havnen om vinteren, er hvinanden. Den bruger dog det meste af dagen lidt længere ude på fjorden, hvor den dykker efter muslinger og snegle som troldanden. Den kan også tage rejer og mindre fisk, som den fanger højere oppe i vandsøjlen. Hvinanden var tidligere meget sjælden her i landet som ynglefugl, men efter man er begyndt at sætte redekasser op, er den blevet mere talrig. Allerede I januar kan man se hannerne gøre kur til hunnerne ved at kaste nakken tilbage og sprøjte med vand. Den bygger sin rede i hule træer, f.eks. i gamle sortspættehuller.
I træktiden august til november holder mange farverige pibeænder til tæt ved kysten og på strandengene i inderfjorden, hvor de lever af forskellige planter. I milde vintre bliver nogle af ænderne i fjorden, i stedet for at trække sydpå. Nogle af pibeænderne har fundet ud af, at det er lettere at snuppe mad fra blishønsene end selv at finde den. De lægger sig tæt op ad en blishøne, og så røver de simpelthen maden, når blishønen har hentet en vandplante op fra bunden.
Går man tur ved Kællingehaven om eftermiddagen, vil man kunne se nogle små okkergule ”dunklumper” der ligger med bagdelen mod solen. Det er den lille lappedykker, der på den måde sørger for at få lidt ekstra varme ind i kroppen. Den er på grund af sin størrelse meget udsat i frostperioder og i hårde vintre bukker mange af dem under.
Længere ude ligger den smukke stor skallesluger og fisker. Dens lange smalle næb er perfekt til at fange fisk i det frie vand.
Med lidt held kan man se havørnen kredse på himlen på udkig efter gæs eller skarver. Den yngler på Bognæs, og begynder redebygning allerede i februar. Den er med sit vingefang på op til 2,5 m Danmarks største rovfugl.