For første gang er to nye arter af invasive krabber fra Asien fundet i Roskilde Fjord.
Skrevet af: Maria Kristina Holst Palner, havbiolog og naturformidler i Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Oplevelseshavn
Roskilde fjord er et af de mest artsrige fjordsystemer i Danmark. Her lever både ferskvandsarter som gedde og aborre og saltvandsarter som torsk og søstjerner.
Ind imellem kommer nye arter til. Nogle gange er det en dejlig nyhed, hvis det fx er arter, der før har været mange af i fjorden, som igen vender tilbage. Andre gange er det en knap så god nyhed, hvis arterne kan påvirke økosystemet og være direkte til fare for nogle af de hjemmehørende arter. Da taler man om en invasivart, altså en art, som ikke har været her før, og som ikke burde være her.
Invasive arter som disse kommer oftest til Danmarks have som larver med havstrømme eller med ballastvand fra store skibe.
Fjerdeklasses-elever finder ny krabbe
I begyndelsen af oktober havde jeg to fjerdeklasser på tur som en del af Nationalpark Skjoldungernes Lands store undervisningsindsats, Bliv Skjoldunge. Eleverne skulle undersøge livet i Roskilde Fjord og høre om stenrev og fjordens levesteder.
Iklædt vaders, redningsveste og net var elevernes opgave at finde så mange forskellige arter fra fjorden som muligt. Pludselig råbte en gruppe, at de havde fundet en lille krabbe.
Som marinbiolog og naturformidler kunne jeg hurtigt se, at krabben ikke var en ganske almindelig strandkrabbe, som findes i hobevis i fjorden. Skjoldet var anderledes, mere firkantet, men krabben var så lille, at det var svært at artsbestemme den på stedet.
Til elevernes store undren tog jeg derfor krabben med hjem under stereoluppen. Da stod det klart, at denne art var anderledes og ny. Jeg kontaktede Helle Buur, som er akademisk medarbejder ved Ecoscience, Marin diversitet og eksperimentel økologi på Aarhus Universitet, og hun blev næsten lige så begejstret som mig, da hun hørte om fundet.
Krabben kom i Ethanol og videre til Helle i Aarhus, og efter at have nærstuderet det lille kræ, var Helle overbevist om, at det var en Asiatisk Strandkrabbe, og altså en invasiv art i Danmark, som bør bekæmpes. Fundet blev registreret i den nye Nationale Artsportal Arter, som har til formål at kortlægge Danmarks biodiversitet.
Endnu en ukendt krabbe
En uge senere var jeg igen på tur med en fjerdeklasse fra Frederikssund kommune. Jeg fortalte eleverne om den lille krabbe, vi fandt ugen før, og gav dem til opgave at råbe højt, hvis de fandt en krabbe.
Så satte jagten ind. De fleste fangede kæmpestore hesterejer, de største lige så lange og brede som min pegefinger og med røde øjne, der næsten gør dem lidt uhyggelige at se på. At de også kan hoppe, får ofte eleverne til at hvine.
Pludselig råbte en dreng højt. Det, han havde fundet, var ikke den levende krabbe, men dens ydre skelet. Krabber har deres skelet uden på kroppen, og når krabben vokser, må den skifte skelet. Derfor finder man mange krabbeskeletter på de danske strande.
Alligevel var det tydeligt, at også denne krabbe var særlig. Skjoldet var 1,5 centimeter i diameter, og dermed langt større end krabben fra sidste uge, men krabben var hverken en Asiatisk Strandkrabbe eller en Almindelig Dansk Strandkrabbe, det var derimod en Pensel Klippekrabbe. Hannerne har hår på deres to forreste ben, kløerne. Den har stadig det firkantede skjold, og øjnene sidder i hver sit hjørne af skjoldet, hvor vores strandkrabbe har øjnene mere på midten.
Vigtig viden
At disse to nye krabbearter er udbredt i Roskilde Fjord, er yderst vigtig viden. De to arter er invasive. De kommer fra Asien, og kan begge potentielt påvirke vores miljø her i Danmark.
Begge krabbe-arter har en høj tilpasnings- og forplantningsevne. Det betyder, at de kan sprede sig hurtigt, og det er oftest bekymrende. Flere steder er man begyndt at se krabberne i ret stort antal, blandt andet i Vadehavet, det Sydfynske Øhav og Østersøen. Når deres bestand vokser, kan de påvirke vores hjemmehørende krabbeart, men også skade fx vores muslinger.
De nye krabber kan dog også få en positiv effekt, fx for vores bestande af torsk, som æder krabber. Vi ved det ikke endnu, for vi har endnu ikke nok viden. Indtil videre er anbefalingen fra Miljøstyrelsen, at de bør bekæmpes.
Tag på krabbe-safari
Du kan selv tage til Roskilde Fjord og kigge efter de nye krabbearter. En god tommelfingerregel er at kigge på krabbens skjold. Forskellen er tydelig, hvis du ved, hvad du skal kigge efter.
Skjoldet på vores hjemmehørende Strandkrabbe er formet som en diamant eller trapez. Den er meget bred foran og bliver smallere bagud på skjoldet. Øjnene sidder tæt og ret centralt foran. Derudover har den fem takker på skjoldet bag ved øjnene.
Både den Asiatiske Strandkrabbe og Pensel Klippekrabben har et mere firkantet skjold, og øjnene er placeret i hjørnerne. Derudover har de tre takker på skjoldet bag ved øjnene.
Hvis du er i tvivl om hvilken art, du har fundet, kan du tage billeder af krabben fra forskellige vinkler og også gerne et billede af, hvor den er fundet. I appen ”Arter” eller ”Naturbasen” kan du relativt nemt uploade billederne og derefter modtage bud på, hvilken art, det er.
God tur!
